Full Circle


Full Circle programmet er skabt med det for øje, at de ydre vilkår (virkeligheden), altid skal kunne blive en gevinst for programmet og ikke en bremseklods, en hæmmende faktor eller en spændtrøje.
Dette er tilgodeset ved, at Full Circle er opbygget af både operationelt teoretiske - og handlingsmættede faser, der er fleksible ved, at indholdet i de tre dele kan afvikles på den, til enhver tid, bedste måde. Denne opbygning åbner mulighed for meget høj grad af involvering, dynamik og kreativitet.

Full Circle består af 3 forskellige dele, som udgør et samlet hele ( 14 dage i alt). Programmet gennemføres normalt inden for en periode på ca. 6 måneder

Hver del har sit eget fokusområde:
Del 1: Hjerne (4 dage)
Del 2: Krop (5 dage og gennemføres på Island)
Del 3: Sjælen (5 dage).

Det 21. århundredes frontløbere er ikke kun dygtige på de logisk matematiske områder. De har en meget stor platform at bevæge sig på, som dækker både det mentale, emotionelle og spirituelle område, der i stor udstrækning kan sikre de menneskelige behov i virksomheder og organisationer i relation til udvikling og innovation. 

Det handler om at finde og udvikle “Krigeren” i dit eget liv - "det hele menneske". Det er svært at personificere den helt rigtige lydefrie rollemodel, som efterlever krigerværdierne. Et af stederne er i poesien og i narrative fortællinger, hvor beskrivelserne har stor dybde og fylde med både faktuelle færdigheder, de dybe emotionelle kræfter og den store spirituelle sammenhæng – her finder vi helte og heltinder, som kommer tæt på den lydefri rollemodel for de mennesker, der vil gøre en forskel i det 21. århundrede.

Et par markante figurer er prinsen Beowolf fra det ældgamle heltekvad af samme navn og Aragorn fra Tolkiens store episke værk “Ringenes Herre”. Begge drager på en lang rejse, der afspejler den mentale søgen i det mørke og uudforskede, hvor det enorme skjulte potentiale, modet og viljen til at ville skal findes. Igennem fortællingen vender begge tilbage med en mission, en ydmyghed og respekt for livet, en troværdighed og konduite, der gør at folk gerne vil følge dem i kampen mod udfordringerne – hvordan de end måtte se ud. 
 
Full Circle handler netop om denne indre rejse for at finde det enorme skjulte potentiale, vi alle besidder og om at skabe en ramme for mennesker og organisationer, der ønsker at gå andre veje. Vi træner mennesker til at se muligheder frem for begrænsninger, til at mærke og føle sig selv og til at turde gå nye veje.

Programmet tilbyder intensiv personlig udvikling og træning i at gennemføre vigtige og komplekse projekter og i at vedligeholde/udvikle virksomhedskulturen.

I indianernes verden er ulven den perfekte stifinder, den finder altid den korteste vej mellem to vandhuller. Derfor har vi valgt ulven som et billede på uddannelsen.

Wolf's er trænet i at finde nye måder at løse velkendte problemer på. De kan motivere et team til at skabe champion performance.

Wolf's hviler på et overordentligt stærkt værdigrundlag, som bringer os fra at være ubevidste til at være bevidste om os selv. Personer, som hviler i sig selv, har mange ressourcer, er ydmyge, har modet til at konfrontere de sværeste ting, stiller sig til rådighed for en sag der er større end ham/hende selv, og han/hun er et godt eksempel for andre. Disse egenskaber, som samlet set kan betragtes som "det hele menneske" er interessante for både mænd og kvinder .


Se kalenderen for aktuelle datoer og tilmeld dig på WolfWay’s online tilmeldingsformular.

For flere informationer:
Skriv til Preben Werther eller ring på tlf. +45 40 73 03 71

"Fortes Fortuna Juvat

 - Lykken står den kække bi!"

                 Jydske Dragonregiment