FILOSOFI
Den grundlæggende ide bag vore aktiviteter er, at vi mennesker har et stort
uopdaget potentiale. Det er dette potentiale, der skal udvikles for skabe succes i vort liv, og for
at vi selv kan skabe det liv, vi ønsker.
Vi er i Wolf Way meget inspireret af "kriger/offer"-tankegangen fra den indianske
livsfilosofi. Både som individer og i organisationerne lever ledere såvel som medarbejdere ofte i
offer-rollen. I denne rolle sker der ofte en påvirkning af ting og hændelser udefra, og faktorer
som manglende energi, snak, undskyldninger, løben fra ansvaret, brok, misundelse og stor fokus på
det materielle spiller ind. Du kan blot betragte dine egne resultater i livet. Er du tilfreds? Har
du menneskeligt overskud? Håber du på at blive reddet af den store gevinst, eller har du ondt i
livet på en eller anden måde? Hvad siger de seneste medarbejderundersøgelser omkring ledelse af din
virksomhed?
Vi vil med vore stærke og anderledes programmer understøtte udviklingen af "krigeren" hos
både enkeltpersoner og i organisationer, således at vi kan møde udfordringerne i det 21. århundrede
på en mere holistisk måde.
Træningen i vores programmer går ud på at synliggøre det store usynlige potentiale, som vi er
ubevidste om og som kan medvirke til, at de vildeste drømme kan gå i opfyldelse. Mere specifikt kan
træningen oversættes til emner som personlig udvikling, ledertræning, teambuilding, coaching,
kommunikation, ansvar, kreativitet, samarbejde, tillid, lytning, forskellighed, ”win/win”, agil
tænkning, motivation og mål.
Pædagogikken i Wolf Way er anderledes og særdeles effektiv. Den er hentet fra Jægerkorpset og
sportens verden, krydret med enkle/effektive ledelsesmæssige strategier og grundlæggende principper
fra naturen. Det gør, at hele spektret i det menneskelige ”bredbånd” vil blive påvirket. Du vil
blive udfordret både mentalt, følelsesmæssigt, kropsligt og sjæleligt. Pædagogikken bygger på
varieret anvendelse af følgende tre principper:
Det funktionelle princip: Undervisning eller øvelser tager udgangspunkt i
virkeligheden eller som minimum meget tæt på denne.
Helhedsprincippet: Hænger sammen med de lovmæssigheder, der hører til begrebet
perception, nemlig at mennesker opfatter forskelligt, og når et eller andet opfanges af sanserne,
sendes signalerne op til hjernen, hvor de forarbejdes til en mental oplevelse. Desuden bygger dette
princip på, at mennesker opfatter i helheder (billeder) og selv sørger for at skabe disse, hvis
ikke de er umiddelbart tilgængelige. Der er altså tale om, at den enkelte deltager skal opleve
helheden i de aktiviteter, han/hun udsættes for.
Det induktive princip: Erfaringerne omsættes til regler, eksempelvis når oplevelser
og erfaringer fra programmet omsættes til arbejdsprincipper (SOP - standing operation
procedures).
Læring defineres som varige ændringer i adfærd som følge af personlige erfaringer. Det er
vores overbevisning, at deltagerne skal erhverve disse erfaringer i:
- et miljø der ligger så tæt på virkeligheden som muligt,
- situationer, der er så meningsfyldte som muligt, og
- situationer, der aktiverer og motiverer deltagerne mest muligt.
For at komme så tæt på ovennævnte, benytter vi os af en metode kaldet ”learning lab”, som
handler om læring igennem oplevelser. Der arbejdes med alle sanser for at skabe stærke billeder,
hvorigennem deltagerne sikres langtidseffekt af både erkendelser og læringspunkter.
Vi benytter os ligeledes af begrebet ”learning loops”. Et learning loop indeholder følgende
proces: tanke, beslutning, handling, refleksion, læring. Der er tale om en iterativ proces i en
opadgående, positiv spiral, der sikrer, at vi altid kommer tilbage til udgangspunktet, blot på et
højere niveau. Det er tankevækkende, at denne proces er gennemgående alle steder, hvor der skabes
ekstraordinære resultater.
Vi gør brug af den seneste forskning, som peger på, at vores hjerne rummer flere forskellige
intelligenscentre og præferencer. Disse nye indsigter om hvordan vores perception finder sted og
hvilke mentale præferencer, vi har, er interessante, idet vi herigennem får en indsigt i, hvorfor
vi gør, som vi gør. Det kan desuden give os indsigt i, hvordan vi kan bruge os selv og hinanden på
bedste måde, når vi skal løse opgaver i fællesskab.
"At turde, er at miste fodfæste for en stund. Ikke at turde, er at miste sig
selv."
Søren
Kierkegaard