NETVÆRK


Wolf Way er en lille netværksvirksomhed, som kan dimensioneres alt efter opgavernes størrelse og art. Virksomheden  trækker på en bred vifte af enkeltmandsfirmaer og specialister fra eksempelvis forsvarets specialenheder (jægersoldater), sportens verden (OL-sejlere), den indianske tilgang. Coaches, trænere og undervisere på de enkelte projekter og opgaver er håndplukkede i forhold til det specifikke indhold. De er alle personer, der hviler i sig selv, har en naturlig autoritet, og som i deres væremåde er gode eksempler for andre. De er specialister i at få organisationer, teams eller enkeltpersoner til at rykke fra gode til det ekstraordinært gode. Vi kan derfor garantere, at det er professionelle mennesker, der instruerer og varetager undervisning og sikkerhed inden for hvert enkelt felt. Du er således som deltager i kyndige hænder, både på det fysiske såvel som på det psykiske udviklingsområde.

WolfWay kan med glæde meddele at vi pr. 1. februar har indledt samarbejde med Tiwaz Ranch, som med sine koncepter omkring natural horsemanship matcher WolfWay programmerne på en fin og særdeles hensigtmæssig måde.
Sinnet Tiwaz har i mange år været ”hestehvisker” og emotionel coach og har stor erfaring i at kombinere den indianske livsfilosofi og natural horsmanship i forbindelse med personlig udvikling. Ved at forene vore kompetencer, er vi sikre på sammen at kunne skabe Danmarks måske bedste ledelseskursus, Alfa Leadership.

Husk at elske mens du tør det.

Husk at leve mens du gør det

                                            Piet Hein