KOMPETENCER
 

I WolfWay fungerer vi som trænere/coaches for mennesker og organisationer, der ønsker at tage ansvaret for sig selv og gennem forandring/udvikling skabe nye muligheder. Vi træner mennesker i at være ”over stregen” - til at se muligheder og løsninger i stedet for problemer og begrænsninger, og vi kultiverer modet til at turde at gå nye veje. 

Vi træner ledere i ”WolfWay Leadership” - et lederudviklingsprogram for ledere og mellemledere. Skabelonen til programmet er en 360 graders indgangsvinkel med fokus på mål, handlinger og agile performance. WolfWay programmet skaber den personlige og ledelsesmæssige pondus, der skal til for at omsætte tillærte teorier og metoder til stærk og troværdig ledelsesform.

Mål er meget vigtige! I WolfWay arbejder vi med en fremsynet tilgang til både strategi, udvikling og innovation. Under processen vil virksomheder, ledergrupper og enkeltpersoner etablere målsætninger, der er så spændende, ambitiøse og vigtige at gå efter, at viljen til at nå målene opstår. Når commitment er skabt, og viljen er til stede, finder teamet ressourcerne og de nye muligheder, der skal til for at kunne nå målene i fremtiden. 

Vi arbejder med coaching af ledergrupper og direktioner med henblik på at etablere og vedligeholde ærlighed, fælles målsætninger og commitment omkring den valgte retning for derigennem at skabe velfungerende agile lederteams. Vi tror på, at dette kan lade sig gøre gennem følgende metoder/tilgange/begreber:

Fremsyn. At se muligheder frem for begrænsninger, udvikling af strategier, som skaber den mulige fremtid.

Træning/coaching. At skabe en ramme, der får mennesker til at se nye muligheder, kultivere modet til at overskride  egne mentale begrænsninger for derigennem at skabe en større platform.

Agile teambuilding. At skabe et rigtigt team, handler om at vide hvordan du støtter de kollektive anstrengelser og det fælles samarbejdeder, der skal til for at løfte en opgave hurtigere og med bedre kvalitet end forventet (som i Jægerkorpset).  

Handleplaner, beslutningsstrukturer og værdikæder. At skabe overblik, mål, handlingsplaner og beslutningsstrukturer ved hjælp af grafik og billeder. Vores hjerne er ikke skabt til rapporter, regneark og ringbind - vores hjerne er skabt til billeder. 

Personlig udvikling. At udvikle evnen og viljen til at blive en troværdig, handlekraftig, empatisk og samtidig respektfuld leder. En leder, der hviler i sig selv, er det gode eksempel, og som evner at kan komme ud over kanten, kan møde andre i øjenhøjde, kan gøre arbejdet værd at arbejde med, kan uddelegere og er rundhåndet med at rose.

Strategisk coaching og dialog. At coache ledere og lederteams til at finde og bruge virksomhedens ledelsesressourcer. Strategisk coaching kan typisk handle om at få skabt en fælles overordnet ramme, hvori medarbejdere effektivt kan praktisere selvledelse. Det kan også være et værktøj til at skabe overblik og prioritere mellem flere vigtige opgaver, som ledelsen i virksomheden står overfor, eller etablere rammerne for en konstruktiv innovation.

"Du mister 100% af de skud,

du ikke skyder"  

                                                                                    Michael Jordan